4040 3732 jesper@galilei.dk

Et lys i mørket

Som I nok ved, var 2018 præget af retorik og mudderkastning mod alt alternativt, især i Berlingske, men et lille lys i mørket dukkede dog op i december, nemlig at stifteren af Ugebrevet Mandag Morgen, Erik Rasmussen, i en kronik 15/12 i selvsamme Berlingske opfordrede til besindighed og samarbejde. Her er et par citater, hentet fra Maydays nyhedsbrev:

”Det er prisværdigt og yderst relevant, at Berlingske sætter fokus på alternative behandlinger. Emnet fortjener opmærksomhed, men også at debatten nuanceres. De hidtidige artikler kan opfattes som én lang advarsel mod alternative behandlinger – en sektor, man skal løbe skrigende væk fra, hvis man ikke vil risikere at udsætte sit helbred for nye farer.

(…) Den stærkt stigende interesse blandt danskerne for komplementære behandlinger viser, at vi er på vej ind en ny holistisk sundhedskultur. At komplementære behandlinger ikke over én kam kan nedgøres ud fra enkeltstående anekdoter”.

Kronikken i sin helhed er desværre kun for abonnenter.

Tak til Erik Rasmussen, der altid har haft perspektiverne i orden. I 2002 hyrede han mig til at skrive en artikel i Ugebrevet Mandag Morgen om lægernes forhold, som desværre ikke er blevet uaktuel, idet næsten ingen læger tør tage til genmæle i debatten. Du finder den her (nederst i indlægget).

Sænk paraderne og lyt til hinanden

Julens ønsker handler jo – ideelt set – om fredelig sameksistens mellem mennesker. Det ser unægtelig ikke så godt ud for tiden, men uden at ønske os noget får vi det jo aldrig.

Derfor vover jeg også at lufte mine ønsker mht. alternativ behandling, selv om nogle måske vil sige, at de lyder lige så naive som alle andre ønsker om fred. Men det er nu engang det paradoks, vi må leve med.

Når du trænger til en pause med lidt plads til refleksion, så læs med her.

Det er ikke just julefred, der præger debatten om alternativ behandling, og jeg har tænkt over hvorfor debatten i medierne altid havner under #sport i min bevidsthed. Selv om jeg ikke interesserer mig så meget for sport, kommer jeg nemlig til at tænke på fodbold. Der er to hold på banen, de synes helt klart, at deres egen stil er den bedste, og de er opsat på at vinde for enhver pris!

Men så hører ligheden også op. Fodboldspillerne er nødt til at følge nogle spilleregler, ellers trækker den sorte mand det røde kort. Derimod er der ikke regler for en sundhedsdebat, her må man fx gerne kaste med mudder.

Og det gør man så. Lægevidenskabens superliga fremhæver med svulmende retorik en række skrækhistorier om alternative behandlere, der optræder uetisk, er farlige for patienterne og har mistet realitetssansen. Det kunne man fx se i efteråret 2018 i Berlingske.

Mudder i øjnene

De alternative behandlere har ikke den samme adgang til at blive taget alvorligt i de almindelige nyhedsmedier. Men i de sociale medier og det alternative miljø finder man mange historier, hvor lægerne beskyldes for manglende helhedssyn, for at være rigide symptom-mekanikere eller endda for at slå folk ihjel.

Resultatet er, at ingen af parterne er i stand til at se klart, fordi deres øjne er dækket af modpartens mudder.

Dertil kommer diskussionen om hvordan man påviser, hvorvidt en behandling virker eller ej. Heller ikke her har debatten dog karakter af en konstruktiv diskussion mellem to ligeværdige parter. Det skyldes bl.a., at lægevidenskabens fanklub er 100 gange stærkere i form af penge, magt, traditioner og adgang til medierne.

Det er rigtigt, at både magt, penge og sundhedssyn spiller en stor rolle. Men ingen af parterne kan blot undskylde sig med at ”de andre” spiller med ufine metoder. Der er først og fremmest tale om fastlåste positioner og attituder.

I parterapi skal man lytte

Det er ligesom i politik og i parterapi: Man har nogle synspunkter, man vil kæmpe for, men hvis man skal komme videre, må man lytte og tale ud fra en præmis om at begge parter har ret til at blive hørt, at man taler pænt til hinanden – og at ingen på forhånd har ret.

Resultatet skulle gerne blive, at begge parter bliver klogere, og at der kan skabes et fælles grundlag, man kan arbejde videre på – selv om man ikke kan blive enige om alt.

Mudderkastningen er kun med til at fastlåse begge parter i fundamentalistiske positioner. Skulle jeg fx skabe modvægt til lægernes skrækhistorier i Berlingske, kunne jeg hurtigt finde en række lige så ekstreme eksempler på uetiske og farlige læger, men det vil jeg helst ikke, da det i givet fald kun ville optrappe konflikten.

Soldaterne kunne godt

Under første verdenskrig døde millioner på Europas slagmarker uden at erobre en meter. Men juleaften 1914 kravlede de op af skyttegravene, sang julesange, udvekslede gaver og holdt fælles gudstjeneste med dem, de normalt kæmpede mod. De turde godt mødes med fjenden.

Når soldaterne kunne mødes under så ekstreme forhold, så kunne sundhedens stridende parter også godt vove det ene øje – her er det endda ikke med livet som indsats.

Vask mudderet af – og forlad skyttegravene!

Til de alternative behandlere: Ryd op i egne rækker. Tag klart afstand fra de fjolser, der ødelægger det for jer andre ved fx at udsende budskaber uden jordforbindelse. Og lad være med at bruge lægerne som fjendebillede. Lov ikke, at I kan helbrede hvad som helst.

Til lægerne: Snak med de alternative, hør om nogle cases, spørg om I må se deres journaler. Prøv at lytte i stedet for at fordømme – og stop et hold-kæft-bolsje i munden på de kolleger, der fra skyttegravene affyrer salver af retorik, arrogance og bedreviden.

Alt dette vil for mange nok lyde helt urealistisk. Hertil er der kun ét at sige: Hvordan vil fremtiden se ud, hvis begge parter bliver i deres skyttegrave og samler ammunition??

Fælles interesser

Læg våbnene væk, sænk paraderne, og drik efter nytår en kop kaffe med én af ”de andre”. Jeg er sikker på, at det er muligt at finde én, som har interesser tilfælles med dig – fx patienternes ve og vel. Det er jo vores sundhed, det handler om, hvis nogen skulle have glemt det i kampens hede.

Måske kunne man lære lidt af ham, der engang fungerede som healer et sted nede sydpå – uden at være fordømmende over for nogen. De snakker i hvert fald om ham endnu.

Glædelig jul.og godt nytår

Jesper Madsen

Berlingske på krigsstien

Berlingske har i oktober/november sat fokus på alternativ behandling og interviewet nogle fremtrædende læger, der lægger afstand til udvalgte eksempler fra den alternative verden. Avisens ”graverjournalister” har i artiklerne forklaret læserne hvad der er op og ned i dette sælsomme hundeslagsmål. Eller har de nu også det? Og har de bare sådan uden videre fået idéen og fundet elementerne?

Jeg lovede sidst at lægge mine overvejelser frem og bede jer om kommentarer, der er måske andre, der har en endnu bedre krystalkugle end min. Først et par citater fra artiklerne – det er jo ikke alle, der har adgang til Berlingske.

  • Den okkulte kynisme får alt for let spil.
  • En form for feelgood-faktaresistens hersker i forhold til alternativ behandling. Bacillen har også ramt vores politikere, der ikke går af vejen for at underminere tilliden til videnskabelig autoritet.
  • Det svarer til at indføre en statsautorisation af voodoo.
  • Den naive dyrkelse af det alternative…
  • Der er en politisk velvilje over for det alternative, som besmykkes med blomster og gode hensigter, mens videnskabelighed afskrives som bureaukratisk og gammeldags.

Kreativ retorik. Men faglig argumentation…?
Som journalist gennem 30 år ved jeg godt hvilke muligheder og udfordringer man har, når man vil sætte fokus på et kontroversielt område – og samtidig vil sælge aviser. Men det mindste man kan gøre, når man kalder sig ”graverjournalist”, er at være fordomsfri og interviewe nogle kilder, der er indbyrdes uenige, og som i offentligheden har ligeværdig akademisk tyngde. Samt ikke mindst at lave en indledende research, der giver et overblik over fakta, aktører og interesser, i stedet for blot at fokusere på nogle ekstreme eksempler.

De to journalister har ikke gjort noget af dette, de har tværtimod udvalgt nogle giftige enkeltsager, hvor alternative behandlere har gjort noget forkert. Derpå har de interviewet en række læger med høj status, som dels tager afstand fra sagerne og personerne bag, dels generelt er negative over for alternativ behandling. De øvrige kilder optræder kun som staffage, og dem jeg har talt med har følt sig dårligt behandlet og direkte manipuleret. Man møder i artiklerne ingen af de forskere, der gennem årene har specialiseret sig i alternativ behandling.

Der bliver skudt med spredehagl så det batter, og hovedbudskabet står lysende klart: Alternativ behandling er noget farligt stads uden virkning, lovgivningen er ikke stram nok, og befolkningen en flok naive stakler, som bliver vildledt af fupmagere og alternative læger.

For at gøre kampagnen fuldendt har avisen bragt både to kronikker af samme skuffe, samt en  svulstig ”kommentar” af selveste avisens debatredaktør, Pierre Collignon. Journalisterne hedder i øvrigt Ida Nyegård Espensen og Henrik Jensen. Den ene af dem er indstillet til Cavlingprisen (heldigvis ikke på grund af disse artikler).

Når jeg ser på kampagnen som helhed, kan jeg ikke lade være med at spørge: Hvordan i alverden har de to unge journalister dog fundet på alt dette? Alle eksempler og hovedkilder er med tendentiøs omhu nøje udvalgt, og det siger ikke så lidt. Hvorfra kom idéerne? Hvem har ”hjulpet dem i gang”? Det ligner unægtelig noget, der er sat i værk med ét bestemt formål – som ikke handler om at undersøge eller grave i dybden.

Det er godt at holdninger brydes – men lad os dog få en reel og lødig debat.

Her er et par links til nogle af de artikler, som er tilgængelige for ikke-abonnenter.

God “fornøjelse”. Jeg hører meget gerne kommentarer!

Risikabelt at anbefale alternativ behandling!

Kritiske læger skal nu også rette søgelyset mod både et sygehus og en stor offentligt støttet organisation, som skriver om alternativ behandling på deres hjemmesider

I Berlingske hævdede flere læger for nylig, at et offentligt støttet center på sin hjemmeside anbefaler alternative metoder og bøger med uvidenskabeligt indhold, samt henviser til læger med en alternativ tilgang. Det drejer sig om ICAK, Informations Center For Alternativ Kræftbehandling i Århus, som nævner en række alternative kilder på sin hjemmeside, der jo netop har fokus på alternativ behandling.

Imidlertid har det fra starten været en hjørnesten i centrets politik, at man hverken henviser til eller anbefaler noget. Ifølge centerleder Berit Wheler nævner man blot kilderne for at kunne tage en kvalificeret dialog med de kræftpatienter, der alligevel finder det på nettet, og henviser aldrig til en læge.

Men det bliver værre. De kritiske læger skal nu også rette blikket mod andre offentligt støttede institutioner.

På cancer.dk, altså hos Kræftens Bekæmpelse, står der fx: Her kan du læse om behandlingsformer som akupunktur, musikterapi og homøopati i relation til kræft. Man kan bl.a. læse følgende:

Homøopati er dråber eller piller med meget små doser af et stof, som man i høje doser ikke kan tåle. Nogle mener, at homøopatisk behandling kan mindske bivirkningerne ved kræftbehandling. Også healing bliver nævnt: De fleste healere er enige om, at healing handler om at overføre energi til den, der behandles. Det sker typisk gennem healerens hænder.

Man finder “anbefalingerne” fra Kræftens Bekæmpelse her. 

Musikterapi, hypnose og akupunktur

Også i sundhedsvæsenet kan man forvente løftede pegefingre fra kollegerne. Sygehus Lillebælt har udgivet en pjece om alternativ behandling med titlen ”Det er helt fint med os”. Her kan man bl.a. læse om antroposofisk medicin:

En videreudvikling af bl.a. den homøopatiske medicin på baggrund af Rudolph Steiners lære. I Tyskland og Schweiz er det uddannede læger, der anvender denne medicin sideløbende med moderne medicin, og der er flere hospitaler, der er specialiseret i denne form.

Helle Adolfsen, Sygeplejefaglig direktør ved Sygehus Lillebælt og medredaktør af pjecen skriver: Komplementær og støttende behandling er behandling, der supplerer traditionel behandling som f.eks. kemoterapi. Det er behandling med plantebaseret medicin og ikke konventionelle behandlingsformer som f.eks. akupunktur. Samtidig favner begrebet det eksistentielle og åndelige felt, psykologi og tro. Musikterapi, hypnose, akupunktur, kunstterapi og brug af urter er også gængse komplementære behandlinger.

Én af de læger, der optræder i pjecen, overlæge Lars Henrik Jensen, skriver om den åbne dialog med patienterne:
Jeg accepterer i vid udstrækning de komplementære behandlinger, som patienterne selv vælger, og jeg tager under alle omstændigheder altid patientens input alvorligt og vurderer sammen med patienten fordele og ulemper ved en mulig behandling.
Kræftsygdomme kan ikke klares alene med kemo-behandling. Der er altid et andet aspekt, som også skal afdækkes. Jeg ser det som en slags udfyldende elementer – man kan også kalde det komplementær behandling. Det kan være åndeligt eller psykisk, fysisk velvære, træning eller ernæring. Det er forskelligt, hvad der hjælper den enkelte patient”.

Her finder du pjecen fra Sygehus Lillebælt.

Der er således nok at tage fat på for de læger, der ønsker at desinficere hjemmesider, der har alternative kilder.

Jeg tror fænomenet er mere udbredt, end man umiddelbart skulle tro. Hvis du kender til flere hjemmesider om alternativ behandling, der nævner noget om alternative behandlinger, må du gerne sende mig en mail!

Jeg lovede sidste gang at spørge krystalkuglen hvorfor alle disse historier i Berlingske bliver skrevet netop nu. Det er ikke glemt. I næste nyhedsbrev vil jeg lægge mine overvejelser frem og bede jer om kommentarer, måske er der andre, der har en endnu bedre krystalkugle end min.

En ting kan jeg love: Det bliver ikke kedeligt de følgende uger!

Jesper

 

 

”Den okkulte kynisme får alt for let spil”

Sådan lyder én af mange overskrifter i Berlingske Tidende, som i oktober har kørt en serie artikler, skrevet af ”graver-journalister”. De har bl.a. gravet nogle giftige sager frem, hvor alternative behandlere tilsyneladende har optrådt uetisk eller direkte skadeligt i forhold til deres patienter. (Artiklerne kan desværre kun læses af folk med abonnement).

Kilderne til historierne er en række højt placerede læger, der advarer mod udokumenterede eller farlige behandlinger, og kritiserer, at der er for lidt tilsyn med alternative behandlere. Journalisterne har dog ikke gravet så dybt, at de har interviewet læger eller forskere, der er uenige med ovennævnte kilder. De telefonnumre har journalisterne ikke lige ved hånden.

Kilderne siger både direkte og indirekte, at en stramning af lovgivningen er nødvendig, og at tilsynet bør skærpes. Men som vanligt glemmer man let og elegant at sammenligne de tilgængelige data om konkrete skader eller ”hændelser” – love og regler skal jo stå i et rimeligt forhold til den faktiske risiko for skader. Af en eller anden grund forsvinder proportionerne altid, når man taler om hvor farlig alternativ behandling kan være.

Man burde nemlig se på både det almindelige sundhedsvæsen og det alternative. Her burde Berlingske sætte spaden i jorden og finde ud af hvad man kan gøre for at mindske antallet af skader forårsaget af medicinering eller fejlbehandling. Næst efter kræft og hjertesygdomme er lægemidler den tredjestørste dræber i Danmark, idet godt 3.500 danskere hvert år dør af medicin, skrev DR i 2013.

Jeg kunne godt tænke mig at grave lidt i hvorfor alle disse historier bliver skrevet netop nu. Men mit næste indlæg vil være et forsøg på at se ind i krystalkuglen, selv om der ikke er evidens for dens evner. Hvad mon alle disse skriverier munder ud i? Jeg tvivler nemlig på at de stopper. Hvad siger politikerne? Hvad med den dokumentation, der mangler?

Deltag gerne i debatten!

Jesper Madsen

Følg med via mit nyhedsbrev

 

For dig, der er nysgerrig og interesseret i mere end blot behandlingerne. Her får du viden, fakta og meninger om hvad der rører sig. Jeg retter også søgelyset mod hvad der sker i udlandet. 

 

Jesper Odde Madsen

Du modtager nu mit nyhedsbrev